Delårsrapport for 3. kvartal 2017 ude nu

DSV forsætter den gode udvikling på baggrund af stærke salgs- og driftsmæssige resultater.

Delårsrapport 3. kvartal 2017

Adm. direktør Jens Bjørn Andersen:

"På baggrund af stærke salgs- og driftsmæssige resultater i 3. kvartal har vi realiseret en vækst i indtjeningen på mere end 30% og en vækst i transportvolumen på niveau med eller over markedet. DSV fortsætter den gode udvikling, og vi opjusterer derfor forventningerne til hele 2017 og iværksætter et fem måneders aktietilbagekøbsprogram på 1.250 millioner kroner."

Væsentlige hoved- og nøgletal for 3. kvartal 2017

(DKK mio.)

Nettoomsætning 18.735
Bruttofortjeneste 4.114
Resultat af primær drift før særlige poster 1.313
Overskudsgrad 7,0%
Conversion ratio 31,9%
Særlige poster, omkostninger 123
Resultat før skat 1.041
Justeret resultat for perioden 941
Regulerede frie pengestrømme -
Udvandet justeret resultat pr. aktie á 1 DKK for perioden 4,96

De tidligere udmeldte forventninger til hele 2017 ændres som følger:

  • Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 4.700-4.900 millioner kroner (tidligere 4.500-4.700 millioner kroner).
  • Finansielle omkostninger, netto (før valutakursdifferencer) forventes i niveauet 300 millioner kroner (uændret).
  • Regulerede frie pengestrømme forventes i niveauet 4.400 millioner kroner (tidligere 4.250 millioner kroner).
  • Koncernens effektive skatteprocent forventes at være 23% (uændret).

De ændrede forventninger skyldes dels et højere aktivitetsniveau end forventet, især i Air & Sea-divisionen. Derudover er omkostningssynergierne fra integrationen af UTi blevet realiseret hurtigere end forventet i 2017. Som følge heraf forventes den resterende synergieffekt nu at udgøre 200 millioner kroner i 2018 (mod tidligere 300 millioner kroner).

Separat selskabsmeddelelse om iværksættelse af et aktietilbagekøbsprogram på 1.250 millioner kroner med en varighed på fem måneder udsendes i dag.

Læs selskabsmeddelelsen her

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close