Direkte flyrute mellem Hong Kong og København

Ny direkte flyrute mellem Hong Kong og København åbner op med første afgang i starten af maj 2018.

Luftfragt mellem København og Hongkong

Selvom ventetiden er længe til den første direkte afgang mellem Hong Kong og København, er begejstringen allerede stor i DSV’s danske luftfragt. Branch Manager i DSV Air & Sea, Richo Bøtter, siger om den nye forbindelse: ”Denne nye rute til og fra Hong Kong er godt nyt for vores danske kunder, da vi vil kunne tilbyde en endnu kortere transittid”.

Det er selskabet Cathay Pacific, der kommer til at flyve på ruten til og fra metropolen med knap 7,5 millioner indbyggere.

Hong Kong er verdens største og travleste lufthavn målt på volumen af gods. Med over 2.000 tons luftfragt om året er Hong Kong en vigtig destination for dansk eksport.

Top-10 luftfragtdestinationer ud af Danmark

IATA, CASS-statistik ud fra tons luftfragt i perioden september 2016 til august 2017.  

1 Shanghai 7.005
2 Chicago 5.699
3 Seoul 3.722
4 Tokyo 3.558
5 Beijing 3.302
6 Singapore 2.318
7 Atlanta 2.230
8 New York 2.133
9 Tianjin 2.054
10 Hong Kong 2.027

Branch Manager, Richo Bøtter, ser muligheder i det tætte samarbejde med DSV-kontorerne i Hong Kong: ”Cathay’s nye rute har et kæmpe potentiale og falder godt ind i vores tætte samarbejde med DSV-kontorerne i Hong Kong. Når den her direkte forbindelse får vinger, vil den tilføje en højere grad af fleksibilitet, som vil komplementere vores høje service og effektive håndtering på både import og eksport”.

DSV i Hong Kong

DSV i Hong Kong har egen terminal i lufthavnen, hvor et team på 50 mand er dedikeret til luftfragt. For at udnytte alle døgnets 24 timer arbejdes der i hold med vagtskifte, således at godset altid sikres en hurtig og effektiv håndtering. General Commercial Manager i DSV i Hong Kong, Kasper Nielsen, siger om setup’et: ”De mange morgenafgange fra Hong Kong lufthavn har været medvirkende til, at der altid arbejdes om natten. Med en altid åben DSV-terminal får vores kunder en høj grad af fleksibilitet, og vi sikrer, at godset ikke misser de tidlige flyafgange”.

DSV-terminalen i lufthavnen opererer med egne flycontainere og kan stå for opmærkning, sortering samt håndtering af tekstiler i hængende konfektion. Endvidere har DSV’s terminal i Hong Kong tilknyttet et stærkt distributionsnetværk, som kan håndtere en bred vifte af opgaver lige fra opsætning af faste multi-stop leveringer, temperaturkontrollerede transporter samt specialleveringer med opsætning og installering hos slutkunder.

Læs om DSV's løsninger inden for luftfragt 

 

 

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close