open/close

Varmen får flere til at vælge en temperaturreguleret transportløsning

Varmen i Danmark og den forventede ekstreme hedebølge til Den Iberiske Halvø får flere til at vælge temperaturregulerede vejtransporter.

Varmen hen over sommeren i Europa får flere til at vælge en temperaturreguleret transportløsning

Siden starten af maj har DSV’s danske afdeling for køl og frys modtaget et stødt stigende antal henvendelser på nationale og internationale vejtransporter til og fra lande i Europa.

John Steimle, der har over 20 års erfaring med temperaturregulerede transporter hos DSV, har ikke oplevet noget lignende.

”Vi har fået usædvanlig mange henvendelser på køletransporter i takt med at varmen er taget til i Danmark. Varer, der normalt håndteres som tørgods og bliver kørt i en presenningtrailer, bliver nu transporteret på køl, fordi varerne simpelthen ikke kan tåle de høje varmegrader”.

Siden udmeldingen om den forventelige ekstreme hedebølge til Den Iberiske Halvø i weekenden, har DSV's afdeling for køl og frys serviceret mange kunder med transporter til og fra Spanien og Portugal. John Steimle fortæller:

”Med de forventede varmegrader på op over 50 graders celsius er der tale om en ret ekstrem situation. Af den grund vælger flere af vores kunder ikke at løbe en risiko og får transporteret deres varer med kølebil”.

Læs mere om DSV’s temperaturregulerede vejtransporter 

Download gratis white paper om transport af letfordærvelige varer 

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close