open/close

Weekendhvil i lastbilen forbydes

EU-Domstolen stadfæster dom om forbud mod weekendhvil på 45 timer i lastbilen.

EU-Domstolen stadfæster dom om forbud mod weekendhvil på 45 timer i lastbilen

Kort før jul stadfæstede EU-Domstolen i en sag anlagt af den belgiske forvaltningsdomstol, at en lastbilchauffør fremover ikke længere må afholde sit ugentlige 45 timers hvil i lastbilen. Overtrædelse kan medføre anseelig bødestraf til både chauffør og vognmand.

Resultatet af denne afgørelse er, at alle lastbilchauffører i EU fremover skal parkere lastbil og trailer og dernæst overnatte på hotel eller lignende i forbindelse med det ugentlige 45 timers hvil.

Både Frankrig, Belgien og Tyskland har tidligere indført lignende forbud, og i Danmark er der allerede afsat midler på den danske finanslov til at kontrollere, at lastbiler ikke holder parkeret på statslige parkeringspladser i mere end 24 timer. 

Med stadfæstelsen fra EU-Domstolen forudser DSV, at håndhævelsen af loven vil betyde en stigning i regulære landebaserede kontrolindsatser.

DSV forventer samtidig, at forbuddet yderligere vil reducere den tilgængelige kapacitet i markedet. Ligeledes at det vil blive endnu sværere at tiltrække arbejdskraft til jobbet som lastbilchauffør, og vognmændenes omkostninger forventes dermed at stige kraftigt.

DSV følger situationen tæt, og vi vender tilbage med yderligere information, så snart vi kender effekten af det nye forbud.

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close