open/close

Ny og mere effektiv bookingplatform

myDSV er navnet på DSV’s nye online bookingplatform, som samler alle transportaktiviteter et og samme sted.

DSV's nye bookingplatform myDSV

DSV er i gang med at udrulle den nye bookingplatform myDSV, som skal erstatte det nuværende bookingsystem, DSV e-services.

Business Support Specialist i DSV, Kristian Larsen, siger om den nye og egenudviklede bookingplatform:

”Vi har haft myDSV under lup ude hos kunderne. Systemet viser sig som let at tage i brug - fordi myDSV er støvsuget for tungt logistiksprog, oplever kunderne en mere simpel navigation og styring af egne forsendelser”.

myDSV er udviklet med kunden i centrum og samler alle kundens transportaktiviteter hos DSV et og samme sted. Hertil rummer den nye platform en lang række muligheder for at personliggøre platformen med forskellige indstillinger alt efter behov.

myDSV er let tilgængelig og nemt at finde rundt i. Det har været let at komme i gang med det her nye system

Logistikchef i Danish Hardwood, Michael Walthing

Fordele ved den nye bookingplatform

  • Nem og hurtig oprettelse af forsendelser
  • Samlet overblik over alle forsendelser
  • Online adgang til print af fragtdokumenter og adresselabels
  • Mulighed for at oprette personlige bookingskabeloner
  • Administratorrettigheder over egen konto

Logistikchef i Mosaikhjørnet, Jan Pettersen, har testet de nye muligheder og siger om myDSV:  

”Jeg kan godt lide, at alle vores transportaktiviteter bliver samlet ét sted. Vi er altid på udkig efter mere effektive løsninger, der styrker vores forretning. Med den her nye bookingplatform kan vi have flere brugere på, som kan booke samt tilgå og dele relevante transportoplysninger, og det gør vores koordinering på kryds og tværs langt lettere”.  

DSV’s nye bookingplatform forventes fuldt implementeret i løbet af 3. kvartal 2018.

Er du kunde hos DSV, vil du blive kontaktet vedrørende overgangen fra DSV e-services til myDSV. 

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close