DSV-tog fra Kina til Europa

DSV fylder et helt tog fra Kina mod Europa med DSV-containere.

DSV-tog fra Kina

DSV har fået adgang til et fuldt tog med 41 containere, der går fra Kina til Europa. ”DSV-toget” forlod Wuhan den 19. januar og har nu færdiggjort sin jomfrurejse mod Europa.

Tine Jørgensen, der er Product Manager på DSV’s banetransport, fortæller:
"Det her er rigtig spændende i forhold til vores løbende udvikling på banetransport mellem Kina og Europa. Vi har fået en størrelse i markedet, hvor vi kan fylde hele tog. Dette betyder bl.a., at vores kunder kan regne med os i de perioder, hvor der er knap kapacitet i markedet som f.eks. ved kinesisk nytår.” 

DSV ønsker at være førende leverandør på jernbanetransport. Ifølge Tine Jørgensen er et tog fyldt med DSV-containere et godt skridt i den retning, idet det afspejler en stor købekraft ind på markedet samt en sikring af den nødvendige kapacitet til kunderne.

Som Product Manager på banetransport er Tine Jørgensen imponeret over denne milepæl, hvor et tog kan fyldes med udelukkende DSV-containere:

”Banetransport har i DSV-regi været en alternativ løsning til både søfragt og luftfragt, men fordi banetransport på mange måder er optimal til den interkontinentale transport mellem Kina og Europa, og vi kan tilbyde alt lige fra FCL og LCL til mere komplekse konsolideringskoncepter i forbindelse med ordrer fra flere leverandører, vokser vi hele tiden og er blevet den foretrukne løsning for visse kunder og brancher."

Hele ”DSV-tog” fra Kina til Europa drives som et pilotprojekt og kommer ikke til at påvirke de ellers fastlagte afgangstider og ankomsttider for FCL og LCL til Danmark.

Læs mere om DSV's banetransport til og fra Kina