DSV planlægger større udvidelse af hovedkontoret i Hedehusene

Mere end 250.000 m2 førsteklasses logistikfaciliteter i 2024

DSV planlægger større udvidelse af hovedkontoret i Hedehusene.

DSV er få uger fra at påbegynde en større ekspansion af det global hovedkontor i Hedehusene. Byggeret på 10.000 m2 indledes i løbet af januar 2019, når en helt ny underjordisk parkeringsplads på 20.000 m2 står klar til at blive taget i brug.

Dette er bare begyndelsen på en større 5-årig ekspansionsplan, som i sidste ende vil føre til et over 250.000 m2 DSV logistikkompleks i Hedehusene med omkring 2.000 DSV-medarbejdere.  

DSV har netop opkøbt 280.000 m2 landareal lige ved siden af DSV-hovedkontoret i Hedehusene. På arealet er nu en gammel grusgrav, som skal udjævnes og omdannes til 150.000 m2 ekstra logistikfaciliteter. Byggeprojektet vil bestå af flere faser svarende til de fire projekterede lagerbygninger, som skal opføres. 

"Når vi bygger, gør vi det for at imødekomme behovet og væksten hos vores kunder. Vi bliver nød til at tænke stort, og det gør vi ved at planlægge længere ud i fremtiden”, fortæller Brian Winter Almind, der er Executive Vice President i DSV Group Property, og fortsætter:

"Så da muligheden præsenterede sig for at købe mere jord lige ved siden af vores hovedkontor, slog vi simpelthen til. Nu ser vi spændt frem til at skabe et kæmpe logistikkompleks rundt omkring vores globale hovedkontor - ja, det bliver faktisk DSVs største logistikkompleks overalt i verden".

DSV planlægger større udvidelse af hovedkontoret i Hedehusene.  

1.200 nye medarbejdere til hovedkontoret i Hedehusene

Den første tilbygning til det eksisterende hovedkontor vil gøre plads til 400 nye medarbejdere, som skal understøtte væksten i den danske drift og i de globale supportfunktioner. Den anden ekspansion vil bidrage med en tilvækst på omkring 800 nye medarbejdere. 

I løbet af en 5-årig periode vil DSV investere i alt 1 mia. kr. i de to ekspansionsprojekter.

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close