Nye regler for en grønnere søfragt

Den internationale maritime organisation (IMO) har besluttet at implementere ny brændstofregulering på skibsfart.

Den internationale maritime organisation (IMO) har besluttet at implementere ny brændstofregulering på skibsfart.

Fra januar 2020 indfører den maritime organisation (IMO) et globalt loft på 0,5% svovl i fuelolien anvendt til skibsfart. I dag indeholder brændstoffet, der går under betegnelsen IFO380, op til 3,5% svovl.

Det skærpede krav fra IMO indføres for at beskytte miljøet mod emissioner af svovloxider (SOx) og kvælstofoxider (NOx).

Rederierne har flere teknologiske tiltag at vælge mellem for at nedbringe emissionerne. De kan skifte fra olie til flydende naturgas (LNG), installerer rensningsudstyr (scrubbers) eller gå over til fuelolie af typen LSFO (low sulphur fuel oil) med 0,5% svovl. Sidstnævnte skifte til fuelolie af typen LSFO forventes at blive løsningen hos de fleste større rederier.

LSFO kan endnu ikke købes ved bunker-forhandlerne men forventes at blive betydeligt dyrere end det brændstof, som anvendes i dag. I dag anslås det, at brændstof udgør omkring 15-18% af rederiernes samlede driftsomkostninger.

ULSFO (Ultra low sulphur fuel oil) på max 0,1% svovl har derimod været anvendt længe i ECA områderne (Emission Control Area), som blandt andet tæller Skandinavien. ULSFO koster 40-50% mere end den almindelige fuelolie.

For at rederierne kan nå at blive klar til IMO’s globale loft den 1. januar 2020, vil vi allerede se ændringer i sidste halvdel af 2019: 

  • Efterhånden som rederne køber ind af den nye fuelolie, vil meromkostningen blive indregnet i priserne på containerfragt.
  • Skibe, som i stedet skal ombygges og have installeret rensningsudstyr (scrubbers), vil blive taget ud af rotation i 4-6 uger og skabe et potentielt pres på kapaciteten.

Er du kunde hos DSV og har spørgsmål vedrørende din søfragt, står din sædvanlige kontaktperson naturligvis til rådighed med yderligere information.