open/close

Grønnere og billigere transport til og fra Sverige med modulvogntog

Lavere fragtpriser, større effektivitet og ikke mindst miljøgevinsten skaber en stigende interesse for modulvogntogskørsel til og fra Sverige.

Stigende interesse for modulvogntogskørsel til og fra Sverige

Selvom vi ikke har de samme muligheder for at køre med modulvogntog i Danmark, som de har i Sverige, svækker det ikke på interessen for de længere og mere effektive løsninger.

Et modulvogntog: 

  • Er sammenkobling af 2 eller 3 enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, sættevogn eller kærre
  • Har en max tilladt længde på 25,25 meter (normal lastbil er 16,75 m)
  • Har en samlet tilladt max vægt på 60 ton (mod normalt 24-30 ton) 
  • Har plads til 53 paller mod de 33 paller i en normal lastbil

Mikael Trier, der er trafikchef for DSV’s vejtransporter til og fra Sverige, fortæller om den stigende interesse:

”Vi får flere og flere henvendelser vedrørende modulvogntogskørsel til og fra Sverige. Det hænger helt sikkert sammen med, at løsningen er så udbredt i netop Sverige – det smitter! De har infrastrukturen og er gearet til at modtage og afsende modulvogntog.” 

Med over 275 rundtursbiler kørende på daglig basis fragter DSV enorme mængder gods til og fra Sverige. Derfor ser Mikael Trier gerne, at der kommer flere modulvogntog på vejene:

”Kørsel med modulvogntog er en win-win-situation for alle. Vores kunder får et mere effektivt setup og sparer omkring 8-10% på fragtudgifter. Vi får mulighed for at fragte mere per tur og kan udnytte vores kapacitet bedre. Og så er der den helt tydelige miljøgevinst, at vi sammen med kunden går ind og sparer hver tredje køretur”.

I DSV’s trafik er de klar til at løse flere opgaver med modulvogntog. DSV har det nødvendige materiel og erfarne chaufører til at håndtere de knap 10 meter længere lastbiler.

Modulvogntogskørsel til og fra Sverige kræver, at Vejdirektoratet i Danmark godkender til- og frakørsel fra matrikel til motorvej.  

Læs Vejdirektoratets anvisninger for modulvogntog 

Læs også ’ Hartmann sender som første virksomhed modulvogntog fra Tønder’ 

Læs mere om DSV’s services til og fra Sverige