open/close

Vision

Vores vision bygger på fem strategiske fokusområder, der understøtter DSV's ambition

Vi ønsker at være en førende global leverandør af transport- og logistikydelser, der opfylder kundernes behov. Vores mål er at fastholde en vækst og lønsomhed, der ligger over brancheniveau, så vi selv kan bestemme udviklingstempoet og -retningen og samtidig være en attraktiv forretningspartner.

 

Vores vision

Vækst

Vi fokuserer aktivt på at skabe profitabel vækst både via solid organisk vækst, der ligger over niveauet i markedet, og en aktiv tilgang til strategiske opkøb.

Kundefokus

Vi tilbyder vores kunder globale og konkurrencedygtige transport- og logistikløsninger af konsekvent høj kvalitet.

Forretningsprocesser

Effektive og ensartede interne forretningsprocesser er afgørende for, at vi kan holde driftsomkostningerne på et lavt niveau og dermed forblive konkurrencedygtige og levere pålidelige serviceydelser af høj kvalitet.

Organisation

Vi er en samlet organisation og har et klart mål om at skabe den rette balance mellem lokale og centrale opgaver og ansvarsområder, samtidig med, at vi bevarer DSV's DNA og høster størst mulig fordel af vores størrelse og fælles it-systemer.

Medarbejderne

Det er vigtigt for DSV at sørge for, at vores dygtige og loyale medarbejdere er motiverede og udvikler deres kompetencer i takt med omverdenens stigende krav til vores forretning. Vi har derfor stor fokus på at tilbyde relevant uddannelse, muligheder for karriereudvikling og et godt og attraktivt arbejdsmiljø understøttet af velfungerende it-værktøjer.

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close