open/close

Vi hjælper med at gøre dig skøn

Et stærkt logistik-setup baner vejen for æterisk skønhed

Skønhed og luksus har altid handlet om at skabe det perfekte øjeblik. For at nå dertil har Elizabeth Arden dog en række mere jordnære bekymringer. Virkomhedens sarte dufte og skøndhedsprodukter skal transporteres til butikker over hele verden.

Derfor har Elizabeth Arden kontinuerligt arbejdet på at skabe en pålidelig, overskuelig og nøje planlagt forsyningskæde.

Et vigtigt skridt i denne proces har været at centralisere styringen og udførelsen af opgaverne for at skabe større overblik og bedre metrik for hele transportprocessen.

Sådan har det ikke altid været: I et mindre udviklet system er der typisk en række lokale underleverandører, der kun er kædet sammen til et logistiknetværk via ad hoc-aftaler og ren og skær menneskelig indsats.

En stærk partner

Et af de første skridt var at finde en partner, der kunne håndtere al logistik og godstransport i Europa, Mellemøsten og Afrika. Disse aktiviteter spænder vidt: fra lastbiltransport af importvarer, håndtering af containere og konsolideringsgods og levering til detailhandlen til toldklarering og faktureringskontrol.

Da Elizabeth Arden valgte os som logistikpartner, var de meget imponerede over den høje grad af topledelsesinvolvering samt vores detaljerede viden om Elizabeth Ardens verden af dufte og hudpleje.

DSV havde stor viden om og forståelse for vores behov og en tilgang, som passede godt med vores strategi. Det har været en meget behagelig oplevelse at arbejde sammen med deres dygtige team.

Glenn Sharp, SVP Global Logistics & OTC

Etablering af kontroltårn

Det næste skridt er at etablere et logistikkontroltårn til at overvåge aktiviteterne. Efter grundig research og forhandlinger er vi ved at etablere et kontroltårn i Frankrig.

Systemet er en variant af 4PL-konceptet. Vi kommer til at fungere som Elizabeth Ardens logistikafdeling og vil både gøre brug af både DSV's eget netværk og tredjeparters services. Ifølge den model, vi har udviklet, får DSV ansvaret for en betydelig del af transportopgaverne og vil dermed udfylde rollen som Elizabeth Ardens eneste logistikpartner i Europa.

Vi er rigtig glade for at komme til at arbejde for et så prestigefyldt brand som Elizabeth Arden. Aftalen udnytter de kombinerede services, vi tilbyder i Frankrig, og vi ser det som en spændende udfordring,

siger Vincent Merletti, administrerende direktør for DSV Frankrig.

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close
Få et tilbud