open/close

Isbjørn vælger DSV

Isbjørnen Milak valgte DSV frem for en isflage, da han skulle krydse Atlanten

DSV har fragtet Aalborg Zoos isbjørne-darling, 6-årige Milak, trygt og sikkert over Atlanten til et nyt liv i Canadas Zoo Sauvage de St-Félicien. Transporten forløb trygt og sikkert for isbjørnen, men der var også et par uventede udfordringer undervejs.

Trygt og roligt over Atlanten

Det er ikke alle og enhver, der kan transportere en stor levende isbjørn fra Danmark til Canada. Bjørnen skal være vågen under transporten, og der skal være så roligt og trygt som muligt, så isbjørnen ikke bliver nervøs. Derfor bruger Aalborg Zoo DSV, når de skal transportere deres dyr sikkert til andre steder i verden.

Milaks rejse bestod af flere etaper og DSV var med hele vejen. Først blev bjørnen ført ind i et specialdesignet bur, så blev hun kørt til Amsterdam og derfra fløjet til Montreal, hvor hun endelig blev kørt til Zoo Sauvage.

Uventede udfordringer

Milak havde ikke lyst til selv at gå ind i transportburet som planlagt. Derfor var dyrlægen nødt til at bedøve hende, så hun kunne bæres ind i buret. Heldigvis opdagede Freight Forwarder Anja Bege Knudsen fra DSV i sidste øjeblik, at buret var højere end de 160 cm, som kan gå igennem døren i flyet. Buret blev lynhurtigt tilpasset, mens den 280kg tunge isbjørn sov ubemærket videre. Da bjørnen roligt vågnede igen i buret, kunne transporten begynde.

Vi er rigtig glade for, at Anja fra DSV var med hele vejen og sørgede for, at Milak kom godt afsted og imponerede over hendes sans for de vigtige detaljer. I det hele taget har den service, vi har fået fra DSV til denne specielle sending været helt fantastisk.

Trine Hammer Jensen, Dyrlæge i Aalborg Zoo

En ny familie

Milak ankom sikkert til Canada med en flot rød sløjfe om buret i anledning af julen, og Zoo Sauvage var lykkelige for den helt fantastiske julegave. Den nye isbjørnefamilie har taget godt i mod den danske isbjørn, som nu er blevet en del af et avls-udvekslingsprogram mellem EU og Canada.

Om Aalborg Zoo

Aalborg Zoo åbnede i april 1935. Zoo’ens område er på 8 hektarer, og huser mere end 1.200 dyr bestående af 138 arter. Den overordnede mening med Aalborg Zoo er at beskytte dyr, og den natur de lever i, direkte gennem internationale avlsaftaler og støtte til projekter, der fokuserer på bevaring af naturen og indirekte gennem udbredelse af viden om truede dyrearter.
Gå til Aalborg Zoo’s hjemmeside

Om Sauvage de St-Félicien Zoo

Med 75 arter er Sauvage de St-Félicien Zoo (Dansk: St-Félicien’s vilde zoo) en af de største zoologiske haver i Nordamerika og dækker 4,86 km2. Denne zoo er dedikeret til at bevare dyreliv fra subarktiske områder. Stedet styres af centret for bevarelse af nordlig biodiversitet. 
Gå til Sauvage de St-Félicien Zoo’s hjemmeside (engelsk)

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close
Få et tilbud