open/close

Vi er gennemsigtige

Vores arbejde påvirker dig. Vi åbner vinduet til vores forretning

VELUX kræver gennemsigtighed – såvel i deres produkter som i deres virksomhed, og det passer os fint. 

Det kræver mere end et hul i taget at skabe lys i et rum

Bag skabelsen af et VELUX-vindue ligger en kompleks logistikproces. Der kræves perfekt synkronisering i leveringen af råmaterialer, komponenter og de færdige vinduer fra leverandører verden over og mellem mere end 20 fabrikker, alene i Europa. Kunderne kan vælge mellem over 15.000 forskellige produktkombinationer, der ofte bliver produceret flere forskellige steder, inden de samles til det færdige produkt på en fabrik tæt på kunden. Og alle vinduer bliver leveret få dage efter, de er bestilt.

Den eneste måde at gøre dette så præcist som muligt og samtidig sikre et lavt omkostningsniveau er ved at måle og rapportere på hvert eneste led i kæden. DSV sørger derfor for, at VELUX hele tiden er fuldt opdateret ved hjælp af en skræddersyet IT-løsning med live-rapportering af nøgletal og udførlig rapportering, analyser og gensidig feedback.

"Vi har specialiserede fabrikker i mange forskellige lande, og det er vigtigt, at alt passer sammen og leveres til tiden. Dette er kun muligt, hvis vi kan tracke og måle hver eneste led i kæden helt nøjagtigt. DSV fokuserer på at levere både den kvalitet og den gennemsigtighed, vi forventer."

Peter Kragh Knudsen, logistikdirektør, VELUX Gruppen

Det er derfor, DSV har fået ansvaret for leverancerne af råmaterialer fra så forskellige steder som Sverige, Canada og Kina. Og derfor vi transporterer komponenter til og fra VELUX' fabrikker overalt i Europa, styrer lagre, leverer vinduer til kunder og endda håndterer andre transportleverandører for at  agere som single point of contact for VELUX.

Konstant forskning og udvikling

En imponerende produktlinje er ikke en statisk ting. VELUX forsker hele tiden i lysets rolle i forhold til, hvordan vi lever, hvilket hænger uløseligt sammen med bæredygtighed, arkitektur, byggeteknikker og indeklima. Virksomhedens kultur bygger på lysten til at opdage, dele og anvende ny viden for at skabe endnu bedre produkter og produktionsprocesser.

"DSV har en entreprenørånd, fleksibilitet og vilje til åbent at rapportere og diskutere evt. problemstillinger, som passer godt til vores forretningsmodel, og vi samarbejder derfor med DSV på stadigt flere områder."

Peter Kragh Knudsen, logistikdirektør, VELUX Gruppen 

Hos DSV er vi glade for at få muligheden for at vokse sammen med VELUX og dele viden og læring i denne proces.

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close
Få et tilbud