open/close

Vi gør det umulige muligt

Når du har brug for transport ud over det sædvanlige

Det er en udfordring at transportere store levende kattedyr. De skal være vågne under transporten, og den uvante situation og fremmede mennesker kan gøre dem nervøse. Dette kan få dem til at gøre skade på sig selv eller ødelægge deres bure. Forsinkelser kan betyde endnu mere alvorlige problemer, hvis dyrene har behov for særlig pleje.

Derfor har Aalborg Zoo bedt DSV om at transportere deres truede, persiske leopard Bam Bam. Han skulle rejse gennem Europa og tværs over Atlanten og USA for at nå frem til sit nye hjem i Californien.

Skånsom transport til den anden side af jorden

Transporten bestod af flere etaper. Først blev Bam Bam ført ind i en specialdesignet kasse. Så blev han kørt til Amsterdam med DSV-lastbil. Derfra blev han fløjet til Los Angeles på et chartret fly. Vel nede på landjorden blev han kørt den korte vej hen til Feline Conservation Center i Rosamond i Californien.

Takket være grundig planlægning og håndtering kom Bam Bam sikkert og rettidigt frem.

Bam Bams rejse til USA gik uden problemer. Transport er en nødvendig del af det globale arbejde for at bevare truede dyrearter, og vi er glade for, at både Aalborg Zoo og DSV har håndteret dette sensitive og potentielt farlige dyr med så stor professionalisme.

Joe Maynard, Adm. direktør for EFBC's Feline Conservation Center

Hjælper truede dyrearter

Bam Bam er nu blevet en del af et avlsprogram for bestanden af truede persiske leoparder i Rosamond. Håbet er, at han vil parre sig med sin udvalgte mage Kiana. Hun kommer fra Frankrig og ser stadig tiden an.

Den persiske leopard (panthera pardus saxicolor) er en underart af den vestafrikanske leopard. Den siges at være den største af alle leopardarter. Den lever i Iran, Aserbajdsjan, Armenien, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Afghanistan. Levestederne varierer fra bjergsletter til græsarealer eller hvor som helst, der er nok af skjulesteder og bytte.

Om EFBC's Feline Conservation Center

Som hjemsted for over 70 af verdens mest truede kattedyr er EFBC's Feline Conservation Center både avlszoo og forskningscenter. Centret blev grundlagt i Rosamond i Californien i 1977 og er en nonprofit-organisation, der drives udelukkende for donationer fra offentligheden.
Klik her for at komme til Feline Conservation Centers hjemmeside.

Om Aalborg Zoo

Aalborg Zoo åbnede i april 1935. Zoo'en dækker et område på 8 hektar og er hjem for mere end 1200 dyr og 138 forskellige dyrearter. Aalborg Zoos overordnede formål er at bevare dyrene og den natur, de lever i, direkte gennem internationale avlssamarbejder og støtte til bevaringsprojekter i den fri natur og indirekte gennem udbredelse af viden om truede dyr.
Klik her for at komme til Aalborg Zoos hjemmeside.

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close
Få et tilbud