open/close

Metro i verdensklasse kræver fleksibel logistik

Levering af betonelementer til Københavns Metro

Dybt nede under Københavns gader arbejder Nora, Tria, Minerva og Eva sig langsomt fremad med ca. 20 meter om dagen. "Det er navnene på de fire tunnelboremaskiner, der bruges til at bygge den nye metrolinje, der åbner i 2019," fortæller Carlo Giraudo, indkøbschef hos Copenhagen Metro Team, der er entreprenør på den nye metrolinje Cityringen.

Efterhånden som tunnelrørene bliver boret, bliver tunnelringene monteret. Hver ring består af seks elementer, der bliver leveret fra Tyskland af DSV's Projects-team.

"Det var afgørende for os, at transporten var så miljøvenlig som muligt," tilføjer Carlo. "En metro er jo en meget 'grøn' transportform."

Der skal bruges næsten 22.000 ringe med en samlet vægt på 385.000 tons. De er buede og glatte, hvilket gør dem svære at transportere, fordi de er svære at fastgøre. Samtidig er det vigtigt, at de leveres til tiden for ikke at forsinke det flerårige projekt. 

Men hvordan er de kommet til København fra Tyskland? Med lastbil er det en tur på over 700 km, men med skib er der kun 200 km. Og med skib er det muligt at fragte langt flere elementer ad gangen.

Derfor chartrede DSV Ro-Ro-skibe (Roll-on Roll-off), der sejler mellem Sassnitz og København. DSV sørgede også for leje af 100.000 m2 midlertidig lagerplads ved Københavns Havn til opbevaring af betonelementerne, indtil de skulle bruges.

DSV har været involveret i projektet lige fra den spæde planlægningsfase i 2012. Beslutningen om at bruge skib blev truffet ud fra et ønske om at holde omkostningerne nede og belaste miljøet mindst muligt. Samtidig er det en sikker, nem og effektiv transportform.

Denne kreative og fleksible tankegang, og den pålidelige og rettidige levering, er præcis det, der kræves til et projekt af denne størrelse

konkluderer Carlo Giraudo.

Om Københavns Metro

Som en af de sidste hovedstæder i Europa, åbnede Københavns Metro for første gang i starten af 00’erne et underjordisk offentligt transportsystem med 100 % førerløse tog. Det var så stor en succes, at det kort efter blev besluttet at udvide den. Med den 15,5 km lange Cityring bliver der tilføjet 17 nye stationer til netværket. Den forventes at åbne i 2019. 

Læs mere om Københavns Cityring her

Læs mere om DSV Projekttransport, der løser de ekstraordinære transporter

DSV bruger cookies til statistik og forbedringer af brugeroplevelsen. Klikker du videre på siden, accepterer du brugen af cookies Læs vores Cookie Policy Close
Få et tilbud