DSV gennemfører overtagelsen af Panalpina

Alle betingelser og krav i transaktionen er blevet opfyldt.

Sammen opnår vi mere

DSV forventer i dag at gennemføre det tidligere offentliggjorte offentlige ombytningstilbud på alle udestående aktier i Panalpina. Selve transaktionen bliver gennemført i løbet af i dag i henhold til schweizisk markedspraksis.

Med transaktionens gennemførelse i dag træder de tidligere meddelte ændringer af Panalpinas bestyrelse i kraft, hvorved Kurt Kokhauge Larsen indtræder som formand og Jens Bjørn Andersen, Jens H. Lund og Thomas Stig Plenborg som medlemmer af Panalpinas bestyrelse. Samtidig opnår DSV bestemmende indflydelse i Panalpina. 

CEO Jens Bjørn Andersen siger: 

"Det er med stor glæde, vi byder Panalpinas kunder, medarbejdere og aktionærer velkommen i DSV. Sammen vil vores to virksomheder skabe endnu bedre resultater og endnu mere værdi for alle vores interessenter. Transaktionens gennemførelse markerer begyndelsen på en integrationsproces, hvor vi vil bestræbe os på fortsat at yde det høje serviceniveau, som vores kunder kender og forventer”. 

DSV og Panalpina

Panalpina er en af verdens førende udbydere af transport- og logistikydelser med ca. 14.500 medarbejdere i 70 lande. Sammen vil DSV og Panalpina være en af verdens største transport- og logistikvirksomheder med en samlet proformaomsætning på ca. DKK 118 mia. og en samlet arbejdsstyrke på 60.000 medarbejdere i 90 lande.

Såfremt det godkendes på en kommende ekstraordinær generalforsamling, vil DSV A/S skifte navn til DSV Panalpina A/S. I takt med at integrationen skrider frem, vil alle dattervirksomheder og driftsaktiviteter dog blive lagt ind under DSV’s navn og brand.

Integrationen skydes i gang

I dag begynder integrationsprocessen, som starter med den forventede udnævnelse af CEO Jens Bjørn Andersen og CFO Jens H. Lund hos Panalpinas nye bestyrelse. Det forventes, at udnævnelsen af et nyt direktionsteam vil finde sted i løbet af den næste uge. Derefter vil integrationen begynde i regioner og lande så vel som i globale funktioner og funktioner på hovedkontoret.

Hele integrationen forventes at tage 2-3 år, hvoraf integrationen af den operationelle del forventes gennemført inden for to år. 

God kundeservice fortsat i højsædet 

DSV og Panalpina bestræber sig på at levere transport- og logistikløsninger af højeste kvaltiet på tværs af landegrænser og industrier, og det vil forblive uændret fremadrettet. Fremover vil kunder tilligemed drage fordel af øget operationel og vertikal ekspertise samt endnu bedre services.

Nu hvor integrationsarbejdet begynder, vil vi stadig prioritere og fokusere på, at vores kunder oplever en problemfri service af høj kvalitet.  

Transaktionsspecifikationer

Eksklusive effekten af IFRS 16 har transaktionen en enterprise value på ca. CHF 5,1 mia., svarende til DKK 35,1 mia. Inklusive IFRS 16 har transaktionen en enterprise value på ca. CHF 5,4 mia., svarende til DKK 37,0 mia.

DSV forventer at opnå årlige omkostningssynergier på ca. DKK 2.200 mio. Omkostningssynergierne forventes at få fuld effekt i 2022 og vil hovedsageligt hidrøre fra konsolidering af operation, logistikfaciliteter, administration og it-infrastruktur.

De samlede transaktions- og integrationsomkostninger svarer almindeligvis til ét års omkostningssynergier. Disse omkostninger vil løbende i integrationsperioden blive indregnet i resultatopgørelsen under særlige poster.

Transaktionen forventes at bidrage til en stigning i resultat pr. aktie (udvandet og justeret) senest i 2021, og den sammenlagte virksomheds overskudsgrad ventes i 2022 at være løftet hen imod DSV-koncernens nuværende niveau. Langsigtede finansielle mål vil blive meldt ud i løbet af 2020.

En opdateret udmelding, inklusiv forventet tidspunkt for synergier, integrationsomkostninger og udsigter for 2019, vil blive kommunikeret i forbindelse med offentliggørelsen af DSV’s delårsrapport for 3. kvartal 2019 den 1. november 2019. 

Læs mere om transaktionen (på engelsk)

About Panalpina

The Panalpina Group is one of the world's leading providers of supply chain solutions. The company combines its core products – Air Freight, Ocean Freight, and Logistics and Manufacturing – to deliver globally integrated, tailor-made end-to-end solutions for 12 core industries. Drawing on in-depth industry know-how and customized IT systems, Panalpina manages the needs of its customers' supply chains, no matter how demanding they might be. Project Solutions is a specialized service for the energy and capital projects sector. The Panalpina Group operates a global network with some 500 offices in around 70 countries, and it works with partner companies in another 100 countries. Panalpina employs approximately 14,500 people worldwide who deliver a comprehensive service to the highest quality standards – wherever and whenever. panalpina.com