Ny elevkampagne skal sikre fremtidens talenter

Der er stigende efterspørgsel efter talentfulde speditører, og transport- og logistikbranchen er i en rivende udvikling. Derfor lancerer DSV nu en ny elevkampagne, der skal sikre fremtidens speditører.

Bliv elev i DSV 2019

”Der er skarp konkurrence i branchen om de unge talenter. DSV er Danmarks største transport- og logistikvirksomhed, men vi ved, at for de unge i dag er det muligheden for at udvikle sig individuelt, der er det vigtigste. Derfor har vi stor fokus på talentudvikling og karrieremuligheder for den enkelte,"  siger Ulla Anholm, HR Business Partner og elevansvarlig i DSV.  

DSV er i fortsat vækst, og vi vil gerne fremtidssikre vores kompetencer. Vi bygger videre på en succeshistorie – DSV er nemlig særligt gode til elevuddannelse og talentudvikling, og vi sætter i år rekord med 100 igangværende elever.

I den nye kampagne vil DSV gerne vise, hvordan hverdagen ser ud for en speditørelev. Derfor præsenterer tre elever deres egen historie, og på vores elevsite tager vi udgangspunkt i eksempler og cases fra eleverne selv.   

”Som speditørelev i DSV får man et stort ansvar. Vi tror på, at den personlige udvikling og læring for alvor tager fart, når vores elever ind imellem bliver skubbet ud på dybt vand. Vores ledere og oplæringsansvarlige har så mange års erfaring med elever, at de tror på et potentiale i den enkelte, som eleven måske ikke engang selv tør stole på endnu, og de ved, hvad den enkelte elev kan magte,” siger Ulla Anholm. 

Det konstante fokus i DSV på eleverne og deres uddannelse i hverdagen, gør at de efter deres elevtid er eftertragtede, både i Danmark og resten af verden. CEO Jens Bjørn Andersen startede selv som elev i 1988, og DSV ser frem til at modtage flere kommende ledere. Vi vokser sammen. 

Der er 50 ledige elevstillinger i 2020 med opstart i september.

Læs mere om vores spændende speditørelevuddannelse