open/close

Delårsrapport for 3. kvartal 2020 ude nu

Alle tre divisioner har leveret resultater, der overstiger vores forventninger, i årets tredje kvartal. Vi er glade for at kunne meddele, at integrationen af Panalpina i al væsentlighed nu er gennemført, og at vi nu kan intensivere vores fokus på organisk vækst.

Delårsrapport for 3. kvartal 2020 ude nu

Adm. direktør Jens Bjørn Andersen: 

”Alle tre divisioner har leveret resultater, der overstiger vores forventninger, i årets tredje kvartal. Markedsforholdene har været bedre end ventet på de fleste af de markeder, vi opererer på, hvilket i kombination med en effektiv omkostningsstyring har haft en positiv indflydelse på resultaterne. Vi er glade for at kunne meddele, at integrationen af Panalpina i al væsentlighed nu er gennemført, og at vi nu kan intensivere vores fokus på organisk vækst.”

Væsentlige hoved- og nøgletal for perioden 1. januar - 30. september 2020

Delårsrapport for 3. kvartal 2020

Forventninger til 2020

På baggrund af resultaterne for de første ni måneder af 2020 opdateres selskabets helårsforventninger til 2020 således: 

  • Resultat af primær drift før særlige poster forventes at blive over 9.250 millioner kroner (jf. trading update offentliggjort den 9. oktober 2020)
  • Særlige poster, nettoomkostninger forventes at udgøre omkring 2.100 millioner kroner i 2020 (tidligere 2.300 millioner kroner)
  • Den effektive skatteprocent forventes at udgøre omkring 25%

Forventningerne hviler på en forudsætning om en gradvis forbedring af transportmarkederne uden yderligere væsentlige afbrydelser af de globale forsyningskæder. 

Aktietilbagekøb

En separat selskabsmeddelelse om iværksættelse af nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 6.000 millioner kroner vil blive offentliggjort i dag. Programmet vil løbe indtil 30. april 2021 eller tidligere, hvis afsluttet.

Læs den fulde rapport her (på engelsk)

Kontaktoplysninger
Investor Relations
Flemming Ole Nielsen, tlf. 43 20 33 92,  flemming.o.nielsen@dsv.com 
Frederikke Anna Linde, tlf. 43 20 31 95,  frederikke.a.linde@dsv.com 
Mads Kristian Hofmeister, tlf. 43 20 33 88,  madskristian.hofmeister@dsv.com

Medier
Maiken Riise Andersen, tlf. 43 20 30 74,  maiken.r.andersen@dsv.com