open/close

DSV’s Air Charter-netværk udvider luftfragtskapaciteten med nye interkontinentale ruter

DSV introducerer tre nye interkontinentale ruter, der skal være med til forbinde fem kontinenter. De nye ruter skal imødekomme efterspørgslen på luftfragt i et marked, der fortsat er påvirket af COVID-19-pandemien og udfordret af manglende kapacitet.

DSV’s Air Charter-netværk udvider luftfragtskapaciteten med nye interkontinentale ruter

COVID-19 og en stærkt begrænset luftfart påvirker fortsat den globale handel og varebevægelser over alt i verden, idet den manglende luftfragtskapacitet skaber flaskehalse på landjorden med større godsophobninger i lufthavne.  

I DSV er der et konstant fokus på at finde effektive, alternative transportløsninger, og derfor udvider DSV’s Air Charter nu netværket. Med oprettelsen af tre nye interkontinentale ruter, der dækker fem kontinenter, tilfører DSV en betydelig mængde kapacitet til vores kunder over hele verden.

”Vi ved, at mange virksomheder kæmper med en enorm usikkerhed i deres forsyningskæder og en generel mangel på kapacitet til at få flyttet deres gods. Derfor er det altafgørende, at vi fortsætter med at levere nye og effektive løsninger, som afbøder de negative virkninger af COVID-19-pandemien”, fortæller Mads Ravn, der er Head of Global Air Freight Procurement i DSV, og uddyber: 

”Rundt omkring i verden ser vi overbelastninger i både havne og lufthavne, og derfor er det yderst vigtigt, at vi hele tiden formår at finde alternative løsninger til vores kunder. Af den grund er jeg også meget tilfreds med, at vi fortsætter med at udvide vores internationale flycharter. Målet er at tilbyde større fleksibilitet og sikkerhed, som er altafgørende og efterspurgt af vores mange kunder.”

En DSV-løsning fra dør-til-dør

DSV’s Air Charter-netværk kan flytte enorme mængder gods i eget netværk og under fuld kontrol hele vejen fra dør-til-dør. Netværket styres 100% in-house og inkluderer egne lastbiler til og fra lufthavn, dokumenthåndtering, godshåndtering samt planlægning ved lastning af luftfragtsenheder (ULD’er).
Det er netop kontrollen og styringen, som gør DSV’s Air Charter-netværk specielt velegnet i perioder som nu med høj grad af usikkerhed. 

 

De tre nye interkontinentale ruter

Luxembourg - Sao Paulo, Brasilien Startede op den 21. februar 2021. En ugentlig rute direkte rute fra Luxembourg til Guarulhos (São Paulo), Brasilien med 100 tons kapacitet om ugen mellem Europa og Sydamerika.

Luxembourg - Johannesburg (retur), Sydafrika  Fra 1. april 2021. Fire ugentlige, direkte rotationer med en samlet kapacitet på 150 tons om ugen, som forbinder to DSV-hotspots i Europa og Sydafrika.

Chicago, USA - Shanghai (retur), Kina Fra 1. marts 2021. En ugentlig forbindelse fra Shanghai til Rockford Airport i Chicago, hvor der ikke er overbelastninger. Kapaciteten er 100 tons om ugen i hver retning mellem Asien og Nordamerika.

Kontakt DSV's danske luftfragtsafdeling

Er du interesseret i at høre mere om DSV’s effektive Air Charter-netværk og de mange muligheder, står DSV’s danske luftfragtsafdeling til rådighed.

Kontakt DSV's luftfragtsafdeling