Coronavirus COVID19
open/close

Kina

Nedenstående statusopdatering er et øjebliksbillede af situationen i dag den 1. april 2020.  

Gå tilbage til statusoversigt

Kina status den 1. april 2020 

I DSV følger vi nøje udviklingen i Kina og er i tæt dialog med vores kinesiske DSV-kollegaer.  

Meldingen fra Kina er den, at det ligner en normal hverdag igen. Alle DSV-kontorer er fuldt driftsdygtige, virksomheder er åbne og fabrikker producerer på ny.  

Samtlige af landets restriktioner for at begrænse en smittespredning af COVID-19 er ophævet, på nær i Wuhan og Hubei-provinsen. Med undtagelse af Hubei kører indenrigstransporten igen, og sendinger kan frit krydse provinser og dermed fragtes til og fra lufthavnsterminaler, baneterminaler samt havne. 

Fordi passagerflytrafikken er indstillet er kapaciteten knap på luftfragt. I denne ekstraordinære situation står vi heldigvis godt rustet i DSV. Som en af verdens største aktører på luftfragt har vi stærk position i markedet og råder vores eget charter-netværk, der sikrer en luftbro til import og eksport mod øst. 

Udover vores charter-netværk har vi flere andre løsninger at trække på for at sikre dine forsyningskæder til og fra Kina. Løsningerne spænder bredt og tager højde for dit transportbehov, godsets specifikationer, transittid og ikke mindst pris. 

DSV XPress (kurerforsendelser af mindre gods) 
Fragtfly 
DSV’s eget charternetværk til større godsvolumener
Banetransport
Søfragt 
Sea/Air (se eksempel via Dubai)

DSV’s Sea/Air-løsning er på mange måder unik og kan lade sig gøre qua vores globale størrelse. Den oversøiske kombinationsløsning foregår først til søs og skifter undervejs til luftvejen. Dette betyder, at dit gods først vil blive sejlet fra Kina til f.eks. Singapore, hvorfra dit gods vil blive transporteret med luftfragt. Fordi løsningen kombinerer to transportformer, er prisen lavere end luftfragt (pt. cirka 50%) og transittiden hurtigere end søfragt. 

Sea/Air fra Kina til Danmark via Dubai, Korea eller Singapore: 
- Singapore, transittid 9-12 dage
- Korea, transittid 10-14 dage
- Dubai, transittid 21-23 dage

Er du kunde hos DSV og har spørgsmål til dine forsendelser til/fra Kina, eller er interesseret i at høre mere om vores forskellige transportløsninger, står din sædvanlige kontaktperson til rådighed. 

Er du ikke kunde hos DSV og interesseret i at høre mere om vores løsninger til og fra Kina, står Jesper Bjelke, der er vores specialist og Trade Lane Manager på Kina, til rådighed. 

Kontakt Jesper Bjelke, Trade Lane Manager på Kina 

Gå tilbage til statusoversigt