Coronavirus COVID19
open/close

DSV XPress - kurerforsendelser

Nedenstående statusopdatering er et øjebliksbillede af situationen i dag den 16. juni 2020.  

Gå tilbage til statusoversigt

DSV XPress (kurerforsendelser) status den 16. juni 

 

XPress Economy fra Asien er tilbage i service
Kapaciteten på kurerforsendelser fra Kina er nu så tæt på normalen, at kurermarkedet har valgt at genoptage håndteringen af de suspenderede standardservices. 

Indstillingen af suspenderingerne betyder, at du nu igen kan booke vores DSV XPress Economy som løsning til dine forsendelser fra Asien. 

Da vi på netop Asien stadig oplever stadig længere transittider, opfordrer vi fortsat til at booke dine forsendelser i god tid. Har du tidskritiske forsendelser, anbefaler vi vores DSV XPress-service, da denne service har højeste prioritet i kurernetværket. 

Er du kunde og har spørgsmål til dine kurerforsendelser fra Asien, står din sædvanlige kontaktperson i DSV XPress til rådighed.   

Status på DSV XPress’ Parcel-forsendelser
I Europa er udviklingen ligeledes positiv. På vores Parcel-forsendelser skal der dog fortsat forventes længere transittider. I Danmark kan det godt tage 1-2 dage ekstra at levere. Den ekstra transittid herhjemme skyldes en markant øget nethandel og pakker med levering i Danmark.    

Mulige udfordringer på større forsendelser til Nord- og Sydamerika
Vi oplever en stigende eksport ud Danmark og resten af Europa mod Nord- og Sydamerika. Da der stadig kun er specifikke services tilgængelige til forsendelser over Atlanten, skal vi gøre opmærksom på, at der kan opstå udfordringer med XPress-forsendelser med større mål/vægt. 

Er du kunde og har kurerforsendelser til Nord- og Sydamerika, står din sædvanlige kontaktperson klar til at rådgive dig om mulighederne. 

Læs mere om DSV XPress