Coronavirus COVID19
open/close

Kurerforsendelser

Nedenstående statusopdatering er et øjebliksbillede af situationen i dag den 18. marts 2020.  

Gå tilbage til statusoversigt

DSV XPress (kurerforsendelser) status den 18. marts

Til trods for at grænser lukker ned, håndteres kurerforsendelser stadigvæk som normalt.

På nuværende tidspunkt er meldingen, at der er tilstrækkelig kapacitet og relativt få påvirkninger fra effekterne af COVID-19.

Områder som er påvirket: 

Kina, Hubei-provinsen: helt lukket
Italien: meget få afhentninger/leveringer
Spanien: meget få afhentninger/leveringer
Østrig: begrænset antal afhentninger/leveringer
Schweiz: begrænset antal afhentninger/leveringer

I denne ekstraordinære situation er DSV XPress derfor et godt alternativ, hvis du har tidskritiske forsendelser.

Læs mere om DSV XPress 

Afhentning og levering af kurerforsendelser
Fordi flere lande har indført præventive tiltag for at begrænse en smittespredning, kan diverse lukninger af virksomheder, kontorer og butikker mv. betyde, at den ønskede kurerforsendelse ikke kan udføres.

I DSV XPress anbefaler vi derfor, at du holder en tæt kontakt med dine leverandører/kunder, således at afsender/modtagers manglende tilstedeværelse ikke hindrer en afhentning/levering. Kan DSV XPress ikke gennemføre en given kurerforsendelse, bærer du som fragtbetaler risikoen og omkostningen. 

Kurerforsendelser i Danmark 
Efter regeringens seneste påbud, der trådte i kraft i dag kl. 10.00, er leveringssituationen i Danmark vanskeliggjort grundet uvisheden om, hvilke butikker der holder åbent og lukket.  DSV XPress vil dog fortsat afhente og levere kurerforsendelser i det omfang, som er muligt. 

I de tilfælde hvor en Parcel-pakke sendes til en pakkeshop, der er lukket ned, vil pakken blive omdirigeret til anden nærliggende pakkeshop. Derfor skal du som modtager af en pakke holde dig opdateret om mulighederne for afhentning i de lokale pakkeshops.  

Er du kunde og spørgsmål til dine kurerforsendelser, står din sædvanlige kontaktperson i DSV XPress til rådighed. 

Læs mere om DSV XPress’ forskellige kurerservices

Gå tilbage til statusoversigt