Coronavirus i Kina påvirker den nationale og internationale transport til og fra landet
open/close

Coronavirus i Kina påvirker den nationale og internationale transport til og fra landet

Nedenstående statusopdatering er et øjebliksbillede af situationen i Kina i dag den 6. februar 2020. Vi anbefaler derfor, at du læser tilbage i vores statusopdateringer for at få et overblik over udviklingen i Kina.

Gå tilbage til statusoversigt

Status den 6. februar 2020 

 

Luftfragt og kurerforsendelser til og fra Kina

Som tidligere oplyst har vi fået meldinger om aflysninger på flyafgange til og fra Kina. Nogle flyselskaber har indstillet flyvninger til og fra bestemte byer helt frem til udgangen af februar. 

Nu oplever vi også, at fly til og fra Hong Kong aflyses, hvilket er med til at indsnævre mulighederne yderligere for luftfragt ind og ud af Kina.

Vil du høre mere om mulighederne, kontakt DSV’s luftfragstafdeling. Er du kunde hos DSV, står din sædvanlige kontaktperson naturligvis til rådighed. 

Banetransport til Kina

I takt med at mulighederne bliver færre med luftfragt, er banetransport pt. et godt alternativ, hvis du har gods til Kina. De afgange der annulleres er overvejende passagertog. 

Du kan læse mere om vores banetransport til Kina her. Er du kunde hos DSV, står din sædvanlige kontaktperson til rådighed.  

Søfragt til og fra Kina

Vi får meldinger om yderligere aflyste afgange. Aflysningerne forventes at give stigende udfordringer i form af mindre kapacitet og manglende containere til gods til og/eller fra Østen. 

På køle/frys-containere (refeer) er situationen nu den, at flere rederier oplyser, at kapaciteten på strømtilførsel til containere i de kinesiske havne er tæt på max-belastning. Situationen i havnene kan få konsekvenser for last, hvor en konstant temperatur er påkrævet.   

Meldingen er, at der arbejdes på højtryk i havnene for at få tilkoblet ekstra strømforsyning, så containere forbliver på den rette temperatur. 

Du kan læse mere om vores søfragt her. Er du kunde hos DSV og vil høre mere om mulighederne med søfragt, står din sædvanlige kontaktperson til rådighed.     

Indenrigstransport i Kina

Når Kina genåbner, kan vi opleve større udfordringer med indenrigstransporten. Der kan forekomme restriktioner for chauffører ved kørsel mellem distrikter i Kina. Derfor anbefaler vi, at du holder en tæt dialog med kunder og/eller leverandører i Kina. 

Myndighederne i Hong Kong har oplyst, at personer, der krydser grænsen fra Kina til Hong Kong, skal i 14 dages karantæne. 

Genåbning af DSV-kontorer i Kina

Nedenstående er seneste status over, hvornår vi forventer at genåbne vores DSV-kontorer i Kina. De anviste åbningsdatoer følger myndighedernes anvisninger.  

Da vi oplever, at flere virksomheder holder lukket til udgangen af februar og arbejder med et nødberedskab, anbefaler vi, at du er i løbende kontakt med leverandører/kunder i Kina for at høre mere om lokale/uofficielle tiltag. 

Office re-opening 

Status as per 6 February

Shanghai Feb 10th
Ningbo Feb 10th
Xiamen Feb 10th
Suzhou Feb 10th
Nanjing Feb 10th
Tianjin Feb 10th
Qingdao Feb 10th
Dalian Feb 10th
Beijing Feb 10th
Shenyang Feb 10th
Wuhan Feb 14th
Chongqing Feb 10th
Chengdu Feb 10th
Wuxi Feb 10th
Xi'AN Feb 10th
Guangzhou Feb 10th
Shenzhen Feb 10th
Zhongshan Feb 10th
Hong Kong Feb 10th
Macau Feb 10th

Gå tilbage til statusoversigt