Coronavirus COVID19
open/close

Vejtransport i Europa

Nedenstående statusopdatering er et øjebliksbillede af situationen i dag den 18. maj 2020.  

Gå tilbage til statusoversigt

Vejtransport i Europa status den 18. maj 2020

I DSV Road følger vi udviklingen i Europa og tager de nødvendige forholdsregler for at kunne opretholde vores trafikker uden at gå på kompromis med sikkerheden. 

Genåbning af Danmark – fase 2
Vi er nu godt i gang med fase 2 i genåbningen af Danmark, hvilket betyder, at store dele af detailhandlen, storcentre og restauranter er på vej op i gear.

I DSV kan vi godt mærke, at der er opstået et ekstraordinært behov for transport, som er med til at skabe et pres på vores kapacitet og terminaler i Danmark. 

Transporten i Europa er stadig udfordret
Selvom vi herhjemme ser en positiv udvikling og gradvis åbning af landet, bærer transportforholdene i Europa stadig præg af et fokus på at inddæmme smitten ved at holde samfund lukket. 

På trods af de svære forhold rundt omkring i Europa kører samtlige af DSV’s trafikker for fuld kraft for at sikre ind- og udgående forsyningskæder, og alle vores DSV-lokationer rundt omkring i Europa opererer fortsat og har gjort det siden COVID-19 kom til kontinentet. 

Situationen i markedet lige nu bærer stadig præg af en svingende kapacitetstilgang og større ubalancer i import- og eksportvolumener på flere markeder. Af den grund er vores sædvanlige afgangsfrekvenser og transittider fortsat påvirket i nogen grad. 

Uforudsigelighed i volumener
Vi oplever stor uforudsigelighed i de ind- og udgående volumener, og det er vores forventning at det vil tage til i den kommende tid, i takt med at flere lande åbner op.

Lige nu flytter vi dagligt disponibel kapacitet lokalt såvel som regionalt for at modarbejde ubalancer i volumenerne på det europæiske marked. 

Afhentning og levering  
Vi anbefaler fortsat, at du som kunde holder en tæt kontakt med dine leverandører/kunder og sikrer, at vi kan afhente og levere godset

OBS! Som fragtbetaler bærer du risikoen og dermed også omkostningen, hvis afsender eller modtager hindrer os i at læsse og/eller levere gods.  

I DSV ruster vi os, så vi er klar og besidder den nødvendige kapacitet og ressourcer. Da vi ønsker agere proaktivt, opfordrer vi til en tæt dialog om dit transportbehov. Inddrag os derfor gerne så tidligt så muligt i planlægningen af fremtidige forsendelser, således at vi kan arbejde med vores disponering og sikre løsninger af høj kvalitet.

Har du spørgsmål
Er du kunde og har spørgsmål til situationen på dine import- og/eller eksportmarkeder eller konkrete forsendelser, står din sædvanlige kontaktperson til rådighed.

Er du ikke kunde hos DSV og har en konkret transportforespørgsel eller på udkig efter en fast transportaftale, beder vi dig om at anvende vores onlineformulerer.  

 

Gå tilbage til statusoversigt