Coronavirus COVID19
open/close

Vejtransport i Europa

Nedenstående statusopdatering er et øjebliksbillede af situationen i dag den 2. april 2020.  

Gå tilbage til statusoversigt

Vejtransport i Europa status den 2. april 2020

I DSV Road følger vi nøje udviklingen i Europa og tager de nødvendige forholdsregler for at kunne opretholde vores trafikker uden at gå på kompromis med sikkerheden, hvad angår smittespredning af COVID-19. 

Knap kapacitet, færre afgange og længere transittider
Vores trafikker er aktive på samtlige markeder i Europa, og vi gør alt for at sikre dine  forsyningskæder i denne ekstraordinære situation. Vi må dog konstatere, at den knappe kapacitet og en kontinuerlig introduktion af nationale restriktioner i Europa, der skal være med til at minimere en smittespredning, stadig skaber ubalancer på en række markeder og påvirker vores sædvanlige afgangsfrekvenser og transittider.

Som eksempel; Den 31. marts har regeringen i Rumænien indført stramninger for rumænske chauffører i forbindelse med COVID-19. Reglen, der er trådt i kraft, pålægger chauffører at tilbringe 14 dage hjemme, når de returnerer til Rumænien fra opgaver i udlandet. Vi kender endnu ikke effekten af tiltaget, men det er vores forventning, at det efter påske vil betyde en konkret reduktion i den tilgængelige chaufførkapacitet på det europæiske marked.

Levering inden påske
Vores forventninger her op til påske bærer præg af den generelle situation og udvikling i Europa. Er du kunde og har import og/eller eksport med levering inden påske, anbefaler vi, at du holder en tæt dialog med din sædvanlige kontaktperson angående afgangsfrekvens og aktuelle transittider på dine markeder. 

I denne ekstraordinære situation opfordrer vi generelt til en tæt og løbende dialog, hvor der udvises en grad fleksibilitet i forhold til tidspunkt for booking, afhentning og levering af gods. Inddrag os gerne så tidligt så muligt i planlægningen af fremtidige forsendelser, således at vi proaktivt kan arbejde med vores disponering og sikre dine forsyningskæder.

Sydeuropa
Italien og nu også Spanien har lukket ned. Da stramningen i Spanien har ramt rigtig mange virksomheder, modtager vi kun bookninger til og/eller fra Spanien, hvis du som fragtbetaler har afstemt med dine kunder/leverandører, at både afhentning og levering kan udføres som planlagt. 

Er du kunde hos DSV og har spørgsmål til situationen i ét eller flere af de Sydeuropæiske lande, står din sædvanlige kontaktperson til rådighed. 

UK og Irland
I UK og Irland er alt unødvendigt forretning lukket, hvilket betyder, at kun fødevareproduktion, generel produktion og entreprenørarbejde er tilladt. 

På grund af de mange lukninger har vores kollegaer i DSV UK været nødsaget til at ændre opsætningen på deres distributionsnetværk, hvilket kan give længere transittider specielt til og fra yderområder som f.eks. Skotland.

Er du kunde hos DSV og har import/eksport til UK og/eller Irland, opfordrer vi til en tæt dialog omkring dine forsyningskæder, således at vi sammen kan planlægge dine forsendelser i forhold til afhentning og levering. 

Afhentning og levering  
På grund af de mange lukninger af virksomheder og fabrikker i Europa, anbefaler vi, at du som kunde holder en tæt kontakt med dine leverandører/kunder og sikrer, at vi kan afhente og levere godset. 

OBS! Som fragtbetaler bærer du risikoen og dermed også omkostningen, hvis afsender eller modtager hindrer os i at læsse og/eller levere gods.  

Har du spørgsmål
Er du kunde hos DSV og har spørgsmål til situationen på dine import- og/eller eksportmarkeder eller konkrete forsendelser, står din sædvanlige kontaktperson til rådighed. 

Er du ikke kunde hos DSV og har en transportforespørgsel, beder vi dig om at anvende vores onlineformulerer.  

 

Gå tilbage til statusoversigt